“10.000 skygger” – en strikkeworkshop med tekstilkunstner Sisse Fog Odgaard.
Kom og vær med og bliv en del af Sisse Fog Odgaards næste store crowdknitting projekt. På workshoppen fortæller Sisse om baggrunden for sit projekt og viser, hvordan en lille skyggekugle strikkes. Der udleveres strikkekit på workshoppen – du er også velkommen til selv at medbringe lidt rester af almindeligt bomuldsgarn og en lang tyk rundpind eller ditto strømpepinde.
Du finder opskriften på en skygge og info om projektet på hjemmesiden www.sissefogodgaard.dk
Gratis adgang til workshoppen, når der er betalt entré til Sommerudstillingen.
Ingen tilmelding, bare mød op på dagen.
Workshoppen er på Facebook