KANT – en litterær og fotografisk salon
KANT er en række litterære saloner, der afholdes på særegne steder fra kyst til kyst i Danmark – fra kant til kant. Hvert sted afholdes en litterær salon og samtale med publikum, der bliver til en ny tekst om netop dét sted. Kom med på en rejse til steder i Danmark med kant, måske kender du dem, du møder – måske er det dig?
I MASNEDØFORT læser forfatter Helle Bertram et udvalg af de tekster, der er blevet til det seneste år med saloner fra Gedser på Falster over Skælskør til Hejls i Jylland. Samtidigt med oplæsningen vises en række billeder af fotograf Carina Sivager, der understreger stedernes særegne kvaliteter. KANT fortsætter året ud og forventes at blive lanceret som bog i 2022.
KANT er støttet af Statens Kunstfond.
KANT i Masnedøfort
Søndag 27. juni fra kl. 15
Gratis adgang, når der er betalt entré til Sommerudstillingen.
Arrangementet er på Facebook
.
.
Helle Bertram er uddannet cand.mag. i virksomhedskommunikation (SDU), certificeret business coach (ICF) og chefkonsulent ved DTU. Hun er tilknyttet Gladiators forfatterskole i København.
Helle Bertram er forfatter til bøgerne Troværdighed kommer indefra, (DJØFS forlag 2015) og novellesamlingen KORT (forlaget Datja 2020) og virker som anmelder ved Lolland-Falsters Folketidende. Medlem af Dansk Forfatterforening.
Læs mere på bertramkom.dk
.
Carina Jo Sivager er uddannet på Danmarks Designskole, København 1993-98, og har udstillet sine fotografiske værker på bl.a. Charlottenborg, Kunstnernes Efterårsudstilling, Århus Kunstbygning, Galleri Image (Aarhus), Fotografisk Center (København), David Scott Gallery (Toronto, Canada), Lys over Lolland (Sakskøbing) og Heike Arndt Gallery (Berlin).
Læs mere på sivager.com