Performance: Considered to be Allies. Søndag 25. juli 16.00

Considered to be Allies er en kunstnerisk duo, der består af Mie Frederikke Fischer Christensen (DK, 1989) og Margaux Parillaud (FR, 1989). De to har arbejdet sammen siden 2014, hvor de med et fælles afgangsprojekt afgik Cum Laude fra De Rietveld Academie i Amsterdam.

PERFORMANCE
På MSØ21 – Sommerudstillingen Masnedøfort opfører Considered to be Allies søndag den  25. juli kl. 16 en performance med titlen A woman and Her Colleague – en absurd performance om samarbejde henover tid, epidemier og konspirationsteorier. Varighed ca. 30 minutter.

Om performancen:

If you’re lost, you can look and you will find me
Time after time
If you fall, I will catch you, I will be waiting
Time after time
time after…

Tiden gløder i mørket som en potentiel udenjordisk svampeart der har invaderet de vestlige bredbladede og blandet bladede skove. Træerne viser tegn på tidstab, ringene som før viste året der gik svinder ind og gør plads for en mærkværdig vækst af brune pletter på en overflade af svampet hud.
Tiden gløder i mørket som kvinden og hendes kollega, der netop er ankommet til Masnedø for at undersøge og genfinde cirklen, det passerede og styrken ved to. Sig det én gang, sig det to gange. Tæl viseren imod, graviditeten er god.


Performancen er på Facebook


VIDEOINSTALLATION
I hele udstillingsperioden viser Considered to be Alllies desuden videoinstallationen LOL Memory, der er lavet under nedlukningen og reflekterer over de mange måder, vi kommunikerer og danner netværk på tværs af tid og rum og grænser.

Titlen LOL Memory, som ved første blik henviser til samtidens populære internetforkortelser, er i virkeligheden en reference til en gruppe små gamle damer (Little Old Ladies) der blev rekrutteret af Nasa til at væve det hukommelsesmodul, der førte til den første månelanding. Videoinstallationen kombinerer originalt og fundet materiale og danner en kaotisk tidslinje, der trækker tråde fra de tidlige teknologier der i dag skaber et net omkring vores fortsatte sociale muligheder og teknologiske fremskridt.

Herunder ses still-fotos fra videoværket.


Læs mere om kunstnerduoen på
www.consideredtobeallies.com